Søg
  • Janniche Vistesen

Alternative Samlivsformer

Opdateret: maj 4

I dag er det 3 år siden min kæreste Martin og jeg var på vores første date. Jeg havde på det tidspunkt boet alene med min dengang 7- årige dreng i 2 år og var glad for tilværelsen som den var – dog savnede jeg kærligheden og tosomheden med det modsatte køn. For mig er tosomheden ikke afhængig af en fælles adresse, men at man har et parforhold med kærlighed, respekt, intimitet og nærvær.


Martin og jeg var begge 40 + da vi mødte hinanden og med en god portion livserfaring på kærlighedsfronten. Vi var ret bevidste om hvad vi IKKE ønskede i et forhold. Martin har ingen børn selv, hvilket selvfølgelig gjorde visse ting nemmere for os. Især planlægning omkring hvornår vi skulle ses. Med tiden fandt vi ud af at det virkelig fungerede godt for os begge med 2 adresser. At Martin ind i mellem kunne tage hjem til sig selv – både efter egne behov, men også efter mine behov. Det gjorde at vi undgik mange af de hverdagsirritationer der efterhånden kommer med tiden i de fleste parforhold. Jeg havde på det tidspunkt ikke hørt om” COLA forhold”" (Couples living appart), en livsform der bliver mere og mere udbredt og som jeg tidligere har skrevet en kronik omkring.


Da vi havde kendt hinanden et årstid var jeg på et 3 dages coachforløb hos Sofia Manning, hvor et af hovedtemaerne var ”VÆRDIER”. Hele forløbet gav mig nogle fantastiske redskaber til mit eget liv og parforhold. Jeg uddannede mig efterfølgende til parterapeut og har været igennem en stor personlig udvikling. Efter kurset hos Sofia Manning foreslog jeg min kæreste, at vi over de næste par uger fik kigget på vores egne værdier og de kerneværdier der skulle definere vores parforhold. Vi var ret enige om at ”frihed” stod højt på listen. Vi stolede fuldt ud på hinanden og blev enige om at det fungerede godt for os begge med 2 adresser. Samtidig var jeg opmærksom på at vores værdier med jævne mellemrum skulle tales igennem. Det var nyt for os begge med denne livsform og værdier kan ændre sig med tiden.


Martin bor 45 min. fra min bopæl og vi er mest hos mig. Min søn er hos mig på en deleordning og går i 3 klasse nu. Vi har fundet en god balance i tingene uden en fast struktur, men med respekt for hinandens behov og ønsker. Jeg har venner der lever lykkeligt i en kernefamilie og har gjort det i mange år. Det er fuld af beundring og respekt at jeg kigger på disser familier. Det er så smukt når det lykkedes at blive sammen og uden tvivl det mest optimale for børnene. Men det er kun optimalt hvis far og mor er glade og kan give deres børn et tryg og kærligt fundament.


For mit eget vedkomne lykkedes det desværre ikke at bevare ”kernefamilien” og det samme var tilfældet for hovedparten af mine veninder. Jeg synes personligt at mange er for hurtigere til at gå fra hinanden, og måske kan kigge på andre muligheder for forholdet. Måske kan det der engang var genfindes, hvis ”rammerne” ændres -især hvis der er børn i forholdet. Jeg tænker at alle børn vil foretrække en far og mor der stadig er kærester på forskellige adresser, hvis alternativet er skilsmisse og det der senere følger med: Nye familier man skal forholde sig til - en papfar, en papmor, papsøskende, endnu en flytning, måske skoleskift og nye venner.

Jeg tror de fleste af os kender de konstellationer der kan komme på kryds og tværs med dine børn og mine børn. Så måske kan man prøve en anden livsform end den vi traditionelt kender til, inden man ”smider det hele på gulvet” – om ikke andet for børnenes skyld. Som parterapeut ved jeg, at hovedårsagen til brud og skilsmisser er dårlig kommunikation. Og at adskillelse og små pauser fra hinanden kan holde ”gryden i kog”.


Jeg ville ikke have været foruden min fortid og den lærdom mine tidligere forhold har givet mig. Uden dem ville jeg ikke være hvor jeg er i dag, og i et velfungerende parforhold. Et parforhold hvor den hudløse ærlighed er det bærende fundament. Min overbevisning som menneske og parterapeut er at alle i et kærlighedsforhold skal finde deres egne veje og ikke kigge på hvad naboen gør. Nogle gange bliver man forelsket i en person, hvor man ikke deler de samme ønsker og drømme for fremtiden, men pga. forelskelsen vælger at gå på kompromis. At følge sit hjerte kan føles som det rigtige at gøre – og nogle få gange fungerer det - men uden et fælles værdisæt sjældent i længden. Følg dit hjerte, men glem ikke dine værdier - det er kun dig der kan gøre DIG hel.


122 visninger1 kommentar
ACSCT logo.jpg

© Janniche Vistesen

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram
  • LinkedIn Social Ikon