Janniche Vistesen
Skal du INVESTERE i dit parforhold eller spare dine penge?
Opdateret: 14. maj 2020
Denne Blog skrives på baggrund af en dialog jeg har haft med en god kammerat.
Nogle få dage efter, at jeg havde bestået min parterapeut eksamen ringede jeg begejstret min kammerat op. vi havde ikke talt sammen længe og jeg spurgte som altid høfligt og interesseret ind til hans liv.
Han var træt af sin nuværende jobsituation og overvejede en ny start - at holde foredrag med overskriften ”hvorfor Terapi ikke virker” .. en interessant og samtidig en smule provokerende udmelding tænkte jeg (jeg troede samtalen mest skulle handle om mig og min nye fremtid som terapeut) Jeg pakkede mit EGO væk og spurgte ind til hans tanker og det budskab han gerne ville ud med.
Egentlig skulle ”overskriften” nok mere passende have været ” hvorfor terapi kun virker for nogen", men den ordlyd mente han ikke ville sælge”… Og det kan han nok have ret i.
Personligt har jeg brugt terapien meget i mit eget liv med gode resultater. Men jeg har også prøvet at være i et parforhold, hvor jeg ikke troede på, at parterapi ville være løsningen for os, og frasagde det.
Om terapi virker eller er ”spild af penge” handler i min verden især om disse 2 faktorer: –
- din egen indstilling til terapien
- Kemien med din terapeut
Efter snakken med min kammerat og forskellige overvejelser, har jeg valgt at formulere nogle af de spørgsmål, I kan stille jer selv og hinanden, inden I booker tid hos en parterapeut:
-Er i begge enige om at gå i terapi eller er det kun den ene part der rigtig ønsker det?
-Hvad forventer i hver især at få ud af terapien?
-Ønsker i et ”hurtigt fix” eller en længerevarende forandring?
-Vil i sætte den nødvendige tid af til at arbejde med jer selv og hinanden udenfor terapirummet?
-Har i før været i parterapi- enten i jeres nuværende parforhold eller i andre forhold? – hvis ja, hvad var godt og hvad var mindre godt, lærte i noget af det?